Den aller første utstillingen

Norsk Folkemuseum aller første utstilling ble åpnet 29. november 1896 i museets lokaler i Kristian IVs gate 13.

  • Hans Aall, fotografert i 1896 (Foto/Photo)
    Hans Aall, fotografert i 1896 Ukjent fotograf / Norsk Folkemuseum

Aftenposten 29. november 1896.

Norsk Folkemuseum

aabnet, som man vil have set, idag sit efter Forholdene omfangsrige Museum i det nyerhvervede Lokale i Kristian IV's Gade Nr. 13, hvis hele 1ste Etage fra Porten rundt Hjørnet til Sehesteds Gade nu optages af en hel Del af de Sager, Museets driftige Bestyrelse har samlet, men af Mangel paa Plads hidtil maattet magasineres i Forventning af bedre Tider og passende Lokale. Det har derfor ikke været saa meget at undere paa, at det store Publikum, hvis Interesse kan være af den største Betydning netop for et Museum som dette, ikke har været saa meget «med». Man hørte jo om dets Arbeide, Tanken tiltalte vistnok de fleste, ialdfald enhver, der har Interesse for vort Lands Kulturhistorie, men hvor var saa dette Museum? Den er sikkerlig mangen gammel Slegt, som har et eller ander verdifullt Stykke, de gjerne ville give Museet, der netop skal sanke og bevare Minderne fra gamle Dage, før de forsvinder — eller spredes paa fremmede Hænder; men heller end at sende det bort for at gjemmes, stables op i et Lagerrum, kan man jo beholde det hjemme, det Stykke, der kanske har faaet en Familietradition ved sig. Og den Tankegang er jo meget menneskelig. Naar man giver fra sig en gammel, kjøt Ting, vil man jo gjerne, at den, som faar den, ogsaa sætter Pris paa den. Og derfor kan vi idag gratulere «Norsk Folkemuseum» med dens Udstilling, forvissede om, at det lille Museum, der nu er aabnet, vil bidrage til at mægtig til at hæve Interessen for den Sag, for hvilket det arbeider. Her faar man Syn for Sagen og vi haaber — Sympati for Sagen.

Dessverre har ikke Lokalet tilladt, at man har kunnet tage alle de ervervende Gjenstande med, men der er dog samlet et smukt Udvalg, som fuldt vil lønne et Besøg i Museet.

  •  (Foto/Photo)

Allerede i Porten vil man saa at sige «komme i Stemning» ved at se de nationale malede Skilter, der anviser Stedet og Tiden for Museet: hver Dag fra Kl. 1–3, undtagen Lørdag. Strags man kommer ind Entreen, ser man bl.a. en Kiste og en veldig Støvle af Træ, et gammelt Skomagerskilt fra 1846, der har sin lille Historie: Det var under den første Danskekrig. Stemningen var selvfølgelig for Danskerne, og saa lod vedkommende Skomager ulykkeligvis sin Støvle male i holstenske Farver. Der blev Pibekoncert og meget Rabalder, Støvlen maatte fjernes, og nu hænger den her.

Men kommer ind, saa at sige, midt i Museet. Men lad os begynde med Begyndelsen! Det er i det innerste Værelse, nærmest Porten. Ved at passere derunder, vil man strax faa Indtrykket af, at der her er lagt an paa saavidt mulig at søtte enhver Ting paa dens rette  Plads for derved at give det hele et saa fyldig og karakteristika Præg som muligt.  

  • Kirkeskip frabOppegård kirke. (Foto/Photo)
    Kirkeskip frabOppegård kirke.

Vi begynder altsaa i det inderste Værelset. Det er et Slags Kirkeværelse. Midt mot sig har man det gamle Alter fra Oslo kirke med Døbefonten ved Siden. Over hønger en gammel Altertavle, til høire har man en gammel, veirbidt, utskaarne Portal fra Sandsvær kirke, til venstre en gammel Mindetavle og forskjellige andre Sager, som har tilhørt vore kirker: Billeder og utskaarne Figurer etc. I et Hjørne staar et gammelt Smedjerns Kirkespir og under Taget hænger et «Kirkeskib» fra Oppegaards kirke, merdens en Væg er klædt med Brudstykker af en dekorert Kirkestol. Paa Væggen ved Vinduet har man et ganske fornøieligt Kurosium; en Samling Timeglass, hvorav Presten tog et med paa Prædikestolen. Naar Glassrt var udrundet, skulde han holde op, for at Prødiken, som det stod i Chr. V,s Lov, «ei skulde vorde Menigmand til Lede.»

I næste Værelse er der Sager fra sønden- og vestenfjeldske: Skabe, Kister, en stor, kort Himmelseng, Sæletøi og Sabler, Husgeraad af de forskjelligste Slags og en god Samling vakre Smykker, Krutthorn, Snushorn etc.

  • Ølbolle fra Heddal. (Foto/Photo)
    Ølbolle fra Heddal.

Hjørneværelser er optaget af Ting fra Telemarken. Samlingen er her nogenlunde komplet, særlig hvad angaar rosenmalede Gjenstande, der er indkjøbt for den af Konsul Heiberg skjænkede Gave. Midt paa Gulvet staar et Bord med Kubbestole rundt og langs Væggene findes Rifler, «Klædesæsker», Kurve, Fade, Ølboller osv. en gammel Slæde med Skrin staar i det ene Hjørne.

  • Ordenstegn fra Skyteselskapet Chr. Augusts Venner. (Foto/Photo)
    Ordenstegn fra Skyteselskapet Chr. Augusts Venner.

Saa har kan, i de to følgende Værelser, Samlingerne fra Byerne. Der er Stentøi og Fajance — hvoriblandt Herrebøfajancen og endel delikate Stykker engelsk Fajance vistnok vil tiltrække sig Opmerksomhet — et Par gamle Kakkelovne, Messing- og Kobbersager af de forskjelligste Sorter, Lysestaker, Strygejern — at nævne det altsammen vildenfylde Spalter! Der er bl.a. endel af de gamle Rifler og bevægelige Skivefigurer, det gamle Skydeselskabs «Chr. Augusts Venner» benyttede med samt deres «Fuglekongeorden udi Brillanter», en hel Del gamle Apotheker- og Guldvekte, Salmebøger, en Masse vakkert Glastøi, væsentlig norskt Arbeide, Krud, Pibejern, Kageformer, Fyrtøi, vore «første Fyrstikker» (nogle svære Pinder med en vældig Tændsats i begge Ænder), en Oldermandstav osv. sløyder findes ogsaa her. Væggene er dekorerte med gamle Malerier fra Stiftsgaarden.

  • Langeleik fra Gudbrandsdalen. (Foto/Photo)
    Langeleik fra Gudbrandsdalen.

Næste Værelse omfatter en Samling fra Gudbrandsdalen med udskaarne, malte Skabe, Sadler, Sæletøi og Slæder, Krus, Langeleiker, Husgeraad etc. Dette Rum som de øvrige er, foruten at være malt i Farver. Der passer til vedkommende Samling, dekorert med talrige, gamle Aaklæder.

  • Kjenge fra Voss. (Foto/Photo)
    Kjenge fra Voss.

Endelig har men det inderste Rum, der optages af Sager fra det vesten- og Nordenfjeldske Norge. Her findes bl.a. hele Forstmester Glørsens Samling fra Voss: et stort, massivt Langbord med Bænke og fuld Opdækning ned Boller, Støp og Træbrikker etc. Her findes desuten en meget righoldig Samling Lertøi og Agerbrugsredskaper med meget andet.

  • Bryllupsbord fra Voss. (Foto/Photo)
    1/1
    Bryllupsbord fra Voss.

Vi tvivler ikke om, at Museet vil faa et meget talrigt Besøg. Der er mange Ting, som en og anden kanske vil forbigaa uden Interesse, men paa den anden Side danner de dog et lidet Led i vor Udviklingshistorie, og Museet i sin Helhed er saa godt arrangert, at man vistnok vil gjentage Besøget.