Plan for museumsområdet 1898

I 1898 – fire år etter at museet var stiftet – hadde Norsk Folkemuseum kjøpt tomt på Bygdøy og en plan for det nye museumsområdet ble presentert i museets årsmelding.

  • Friluftsmuseet. Skisse 1898
    1/1
    Skisse av museumsområdet på Bygdøy slik den ble presentert i Årsmelding 1898.

Friluftsmuseet. Efterat den i Raadsmødet den 4de Mai refererede Kjøbekontrakt var undertegnet af Kjøber 0g Sælger, gik man straks igang med at udarbeide Planer for det hele Anlæg, 0g disse blev derefter i store Træk vedtagne saaledes, som hosstaaende Rids viser.

Anlægget falder i to Afdelinger en for Landet og en for Byerne. Den sidste tager sin Begyndelse ved Byporten, der tillige danner Indgang til Museet. Gjennem denne kommer man ind i den lille Gade, der mellem Smaahuse til Kontorer, Opsynet, Udsalg o. l. fører frem til Torvet. Rundt dette ligger Bygninger til de Dele af Samlingerne, der ikke kan tænkes at rummes i Statens historiske Museum: større kirkelige Gjenstande (i en Kirke), Fremkomstmidler (i et Ridehus), Interiører og Minder om fremskudte Personligheder i vor Udviklingshistorie (i jevne, borgerlige Bygninger). Alle disse Bygninger og et sammesteds beliggende Traktørsted vil i sit Ydre gjengive Bygningsskikkene i Byerne i de sidste to à tre Hundrede Aar. Derved vil man nemlig opnaa, at det hele Exterier falder ind i Rammen for Anlægget og naturlig slutter sig om de Samlinger, der skal huses i Bygningerne; tillige vil denne Byggemaade blive langt billigere end ved moderne Bygninger af samme Art.

Fra Torvet kommer man ud paa Landet. Her støder man paa de langs Veien liggende Eiendomme, der — saavidt mulig i geografisk Orden — giennem sine Bygninger gjengiver vor nationale Bygningsskik i de forskjellige Egne. Længere frem naar man ogsaa en forladt Eksercermo, hvor der til sine Tider afholdes Fester med nationale Danse o. l.; herfra gaar man videre til en liden Skov, hvor en Bymand kan lære Sæter- og Skogslivet at kjende. Gaar man igjen ned paa Landeveien, kommer man saa tilbage til Udgangspunktet.

  • Norsk Folkemuseum 1901
    1/1
    Fra venstre Stadsporten (Bergensporten), Vaktgangen og Depoet, 1901. Narve Skarpmoen / Norsk Folkemuseum

Som ovenfor nævnt er denne Plan kun fastslaaet i sine store Træk, idet vistnok Anlæggets Udvikling ud gjennern Aarene og de herunder indvundne Erfaringer vil medføre mange Endringer i Enkelthedrne. Tillige har man kun tænkt at lade Planen om den i sit Anlæg kostbareste Del, Byafdelingen, blive til Virkelighed, efterhvert som det fordres af det praktiske Behov og tillades af Museets Midler.

Arbeidet begyndte i Juni Maaned paa Tomten. Den blev forsvarlig indgjærdet, ligesom der opførtes en ca. 600 Alen stor Træbygning til foreløbig Opbevaringssted for Samlingen af Kjøretøier og Inventariet i de gamle Bygninger under deres Opbygning. Videre blev de her i Byen lagrede to Stuebygninger kjørt derud og to Stabbur fra Mo i Telemarken og en røgstue fra Valle i Sætersdalen nedrevne og hidtransporterede under Ledelse af Museets Bygmester. Restaureringen og Opsætningen af disse har siden været drevet med en Arbeidsstok paa gjennemsnitlig 12 à 13 Mand og er nu saa langt fremskreden, at begge Lofterne fra Telemarken og Røgstuen fra Sætersdalen er færdige, den gamle Raulandsstue har faaet sine Vægge reiste og tækkede for Vinteren, og Grøslistuens Fundamentering er tilendebragt, saa Laftingen kan begynde til Vaaren.

  • Rofshus
    1/1
    Loft og bur fra Rofshus bak «Ridehuset» på Norsk Folkemuseum. Fotografert i 1902 fire år etter at planen over forelå. Narve Skarpmoen / Norsk Folkemuseum